
En kold forårsdag i april -84 dukker der en lille kuvert op i postkassen. ”Det ville glæde os at se Lisbeth og Jens i anledning af Folmers 65-års fødselsdag….Kærlige hilsen Else
og Folmer”.
Lisbeth er niece til Else og Folmer og arbejder på et genoptræningshospital med genoptræning af hjerneskadede.
Hun er gift med Jens, der er chef i et stort amerikansk firma.
Sammen har de 3 drenge, der på dette tidspunkt er henholdsvis 18, 16 og 11 år.
Folmer er en lille, stille og meget morsom mand. Han har
mange hobbys, blandt andet går han til fransk på aftenskole
og kører Frankrig tyndt hvert år i sin lille Folkevogn.
Han tager masser af billeder, som han så sætter i disketter og laver
musik til.
Han er desuden den, der tager sig af indkøbene, og
han bruger ufatteligt meget tid på at kigge tilbudsaviserne
igennem, for at få varerne billigst muligt.
Folmer er gået på efterløn som 60-årig, hvor han fik et
favorabelt tilbud fra det bladhus, hvor han arbejdede som
maskinsætter.
Else er hans kone.En dame med sine meningers mod og altid
engageret og velorienteret om, hvordan verden ser ud i
dag.Hun er 8 år ældre end Folmer, men det kan man ikke
mærke. Hun styrer hjemmet med fast og sikker hånd og har
altid været hjemmegående hustru.
Else og Folmers store sorg har været, at de ikke selv har fået
børn; men de har så haft den gave, at kunne involvere og
interessere sig for vores gøren og laden, samt i vores drenges
interesser.
Else og Folmer har været gift i 39 år.De bor i en dejlig
murermestervilla med kælder og første sal. Huset har de selv
været med til at opføre, og det ligger i et roligt villakvarter i
Valby.
Vi takker for indbydelsen og glæder os til at komme.