Fødselsdagen.
Da dagen oprinder, møder vi op til spisetid, og det er
meningen at vi efter middagen skal i teatret.
Efterhånden som middagen skrider frem, bliver onkel Folmer
mere og mere mærkelig. Han forsøger konstant at komme i
diskussion, og vi forstår overhovedet ikke, hvorfor han har
inviteret os, når han bare sidder der og er ubehagelig og
uforskammet.
Middagen får heldigvis en ende, og vi ånder lettet op, da vi
sætter os ud i bilen for at køre i teatret.
Vi taler meget om episoden, da vi kører hjem til os selv og
forstår ikke et suk af det hele. Det kan da umuligt skyldes at
Folmer har drukket et par glas rødvin til maden, det plejer vi
da altid, når vi er sammen.
Herefter går der nogle år, og vi omtaler aldrig episoden med
Else…Ikke før mange år senere.
Der kommer dog nye og underlige episoder i de
mellemliggende år, specielt ved familiefester og større
sammenkomster.
F.eks. til den mindstes konfirmation, hvor Folmer først
demonstrere overfor drengene, hvor god han er til at gå
armgang, for dernæst at sætte sig i sofaen og sove.
Else reagerer stærkt på disse episoder, skælder Folmer ud. Vi
andre vælger at lade som ingenting og synes egentligt, at hun
overreagerer. Det kan vel ikke være så slemt. Folmer kan
åbenbart ikke længere tåle at få et par glas rødvin.
Herregud….lad dog manden sove!!
De følgende år kører Folmer alene rundt i Frankrig. Else orker
ikke længere at overnatte i bilen.
I stedet bliver hun hjemme, irriteres over, at det efterhånden
er hende, der skal sørge for alting, og Folmer er tilsyneladende
ligeglad.
Der er også begyndt at komme bunker rundt omkring i
kælderen, i skunken og på Folmers værelse. Når Folmer er
hjemme, afstedkommer dette store diskussioner, hvor Else
beder ham om at få ordnet alt rodet, smide de ituslåede glas
og askebægre ud.
Det hjælper kun for en kort periode, så er problemerne der
igen.
I foråret 1989 bliver det Else for meget. Folmer er efter
hendes opfattelse gået totalt i stå. Selv synes vi, at han har
det meget godt….Mon ikke hun som sædvanligt overreagere??
Jeg forsøger at forklare hende, at man måske bliver mindre
aktiv med alderen, fordi tingene tager længere tid at lave…..At
man simpelthen ikke kan nå det samme som før. Else lytter,
men gør som sædvanligt det hun finder bedst.
Hun meddeler, at nu vil de skille sig af med huset!!!
Jeg prøver forsigtigt at spørge hende, om det måske ikke ville
være en bedre løsning at finde en, der kan hjælpe med de
huslige gøremål, så de kan blive boende i huset. Forklarer, at
dette måske kunne være en lettelse i dagligdagen.
Men Else vil i hvert fald ikke have nogle fremmede til at
komme i hendes og Folmers hjem. Jeg tænker i mit stille sind,
at det nok også vil blive svært at finde en, der kan løfte den
opgave.
