7. Ejerlejligheden.
Efter 7 måneder i den lille proppede lejlighed, har Folmer
forelsket sig i en ejerlejlighed.
Den minder indretningsmæssigt meget om huset i Valby. Der
er blot den lille hage ved det, at lejligheden er dyr.
Folmer er ligeglad. Han vil have lejligheden, og da Else aldrig
har været glad for at bo i den nuværende lejlighed, føjer hun
ham til sidst.
Inderst inde ved hun også godt, at det er som at slå vand på
en gås, at argumentere med Folmer. Han forstår det ikke.
Heller ikke dagcentret, hvor han er begyndt at gå, kan få ham
på andre tanker, så resultatet bliver, at de køber
ejerlejligheden.
Det er en dejlig lejlighed, og begge falder hurtigt til. Folmer
går fortsat i dagcenter, hvor han er glad for at være, men
hans ordforråd bliver stadig mindre og mindre. Ind imellem
græder han.
Lægen har, for måneder tilbage, skønnet, at Folmer udgør en
trafikmæssig fare, ikke kun for sig selv, men også for andre.
Derfor inddrages kørekortet nu. Folmer er meget, meget vred over det, og det skal senere vise sig, også ligeglad.
Han finder nøglerne og kører, når det passer ham, og da Else
opdager det, ser hun ingen anden udvej, end at sælge bilen.
” Du kan jo ikke køre bil mere”, forsøger hun forklarende, men
Folmer bliver rasende og hvæser: ”Det har jeg da altid gjort.
Tror du jeg er dum.”
Der går lang tid, men efterhånden glemmer Folmer alt om
bilkørsel.
Problemerne med Folmers samlermani er nu omfattende.
Hver gang Else rydder op på hans værelse og smider noget ud,
er det som om, der bare kommer dobbelt så meget igen. Hun
finder nu sammenrullede pakker med mystiske ting i,
skraldeposer og andet ragelse.
I kælderens pulterrum har Folmer et indtil nu ukendt lager, og
det er simpelthen proppet fra gulv til loft. Alt i alt en
uoverskuelig opgave.
Else opdager også, at Folmer ikke længere kan finde ud af
almindelige dagligdags ting. Han kan f.eks. stå med
skraldeposen i hånden, og når hun siger til ham, den skal ud i
skakten, spørger han: ”Har vi da sådan en?”
Han kan stadig snyde sine omgivelser. Lader som om han
forstår alt, hvad der bliver sagt, ved at opfange et enkelt ord
og siger så: ”Nåh den, den kender jeg godt.” Det lykkes ham
at ”bluffe” omgivelserne.
