6. Nedturen.
Det går fortsat ned ad bakke med Folmers ordforråd, og der er også kommet andre problemer til.
Folmer har svært ved at gennemskue en handling, når denne er for abstrakt. Dette medfører nogle groteske situationer, som Else finder pinlige.
F.eks. kan Folmer ikke længere finde ud af at handle, selv om det er en aktivitet, han har gjort i mange år.
Det hænder dog, at Else sender ham ned efter småting i supermarkedet.
En dag dukker Folmer op med en kylling, som han er blevet sendt ned for at købe.
”Er den her go’ nok?” Spørger Folmer. ”Ja, det er jo den jeg har sendt dig ned for at købe,” siger Else forundret. ”Nåh, jamen så smutter jeg ned og betaler den,” siger Folmer. Else svarer, lettere chokeret: ”Jamen har du ikke betalt for den?? Det skal man da gøre, inden man går ud af forretningen.” Folmer trækker blot på skuldrene og sukker, at han altså ikke gider stå i kø 2 gange, hvis det nu ikke var den rigtige.
Else kan IKKE overbevise ham om, at han skal betale for varerne, inden han forlader forretningen.
Herefter følges de ad, når der skal handles.
Folmer har nu heller ikke længere forstand på pengenes værdi, så derfor tør Else ikke betro ham penge. Alligevel dukker han en dag op med sin diasfremviser, som han har haft til reparation uden Elses viden.
”Hvad koster det dog at få det lavet,” spørger hun. ”Årh jo, ikke så meget….så’n omkring 40 øre,” lyder svaret.
Else bliver nu nervøs. ”Har du betalt for det? Hvor er regningen? Hvor har du fået penge fra?” Folmer undviger spørgsmålene, forstår dem nok ikke rigtigt, siger fortsat, at det ikke er noget problem med de par håndøre.
Nu bliver Else vred, men Folmer har ikke til hensigt at give sig.
Hun slår sig til sidst til tåls med, at apparatet nok ikke har været i stykker, at det er et af Folmers mange påfund, og at personalet i forretningen selvfølgelig kan gennemskue, at Folmer er syg.
Tvivlen nager alligevel, og efter et par dage tager hun ned i banken for at spørge, om Folmer har hævet penge på deres konto.
Det har han ikke.
Hun gennemroder alle hans lommer, og finder til sin store forskrækkelse en regning på 1600 kr. for reparationen. Regningen er betalt!
Nu udspørger hun atter Folmer.
Han reagerer med vrede og begynder at slå på hende.
Dybt chokeret spørger hun endnu engang, hvor pengene
kommer fra, og Folmer råber: ”Hvis det skal være på den her
måde, så kan du få dem alle sammen!!!” Op af lommen haler
han et bundt sammenkrøllede pengesedler. I alt 6000 kr.
Folmer kan ikke forklare, hvor pengene kommer fra, og det er
en dybt rystet Else, der grædende spørger os, hvad hun skal
gøre.
Vi bliver hende svar skyldig.
