15. Fødselsdagen.

​

Foråret kom. April med regn og blæst, men trods alt også med lyse dage.

​

Atter en lille kuvert i postkassen.

”Det ville glæde os at se Lisbeth og Jens i anledning af Folmers

75 års fødselsdag.” Kærlig hilsen Else og Folmer.

​

Mange bekymringer lægges bag.

Kan Folmer klare det?

Vil der opstå pinlige episoder?

Vil han kunne holde sig vågen?

Skal festen holdes på hans elskede Kystens Perle?

Skal vi skrive en sang til ham på den melodi, der stadig

bringer minder frem. sølvbryllupsmelodien som Folmer skrev

for 25 år siden. ”Når jeg tænker på lille Alvilda”?

​

Den store dag oprinder, og Folmer stråler om kap med solen.

Fatter ikke meget af ståhejet, men ved dog, at det er ham der

er centrum, ham der hyldes med flag og sang.

​

Han har svært ved at spise. Bruger kniven som både kniv og

gaffel. Ind imellem, når han kan se sit snit til det, spiser han med fingrene. Han er stadig klar over, at dette kan frembringe

en skideballe.

​

Efter middagen er der kaffe og kransekage hjemme hos os.

Det er svært at få Folmer til at forlade Kystens Perle. Ikke

fordi han bliver sentimental over minderne. Nej, grunden er en

helt anden.

På en tallerken på bordet ligger tjenerens penge. Folmer

kredser rundt om bordet, rundt om Else, peger ivrigt mens han

siger: ”Der, der”. Han forstår ikke det med drikkepenge. Efter

en lang diskussion lykkes det at få Folmer ud i bilen.

​

Det er en dejlig dag og vi tror at Folmer har hygget sig.