12.Møde med systemet.
Jeg beder om et møde med socialudvalgsformanden i
kommunen, for at vi kan få drøftet situationen igennem.
Mødet afholdes på hendes kontor. Til stede er 1 repræsentant
fra plejehjemmet, den tilsynsførende fra kommunen,
socialudvalgsformanden, Else og jeg.
Vi fremlægger vore mange anker. Det uhumske værelse, den
manglende omsorg og pleje, at tøjet forsvinder flere måneder
ad gangen, at Folmer kommer hjem på alle tider af døgnet, at
Else ikke aner, hvilke aktiviteter Folmer deltager i. Vi påtaler
den store tandlægeregning.
Vi tilkendegiver, at det er umuligt for Else at deltage aktivt i
Folmers gøren og laden, og at hun har behov for at vide, hvad
der foregår.
Vi snakker om frustrationerne det påfører Else, at Folmer
kommer uanmeldt hjem, og at han reagere med vrede rettet
mod Else.
Alt munder ud i en sludder for en sladder. Else må se at få
lært sig, at det er plejehjemmet, der sørger for den personlige
pleje og omsorg, og at man vil forsøge at lave en kontaktbog.
Socialudvalgsformanden mener ikke, det er noget problem for
Else, at Folmer dukker op på alle tidspunkter i døgnet. ”De må
jo bare lade være med at lukke op”, er hendes pædagogiske
svar.
”Jamen det kan jeg da ikke. Han kommer hjem uden overtøj
på. Jeg kan da ikke bare lade ham sidde ude på trappen”,
replicerer Else. ”Ja, det må De se at få lært Dem”, lyder den
syrlige kommentar fra socialudvalgsformanden.
Jeg tror næsten ikke mine egne ører. ”Hva’beha’r”, siger jeg,
”Vil det sige, at De mener min moster skal lade være med
at lukke sin mand ind, hvis hun f.eks. er træt. Hun er jo
trods alt inden årsunge?”
”Ja, Deres moster må prøve at forstå, at ansvaret ikke
længere er hendes”, siger den kloge kone.
Jeg nævner atter problemerne med min onkels manglende
forståelse for at klæde sig på, samt det faktum, at vi gentagne
gange har observeret ham gående over for rødt lys. Men her
hjælper ingen kære mor, jeg forstår via fruens signaler, at
audiensen er slut. De problemer der er omkring Folmers
plejehjemsanbringelse, er Elses egen skyld.
Jeg er skakmat og forarget!
Vi vender hjem til lejligheden med en noget flad fornemmelse.
Folmer kommer sædvanen tro hjem og spiser med. Aftenen
forløber godt, men Folmer sover det meste af aftenen. Jens
kører ham tilbage til plejehjemmet, hvor Folmer ved
ankomsten, slår ham på låret, mens han henrykt udbryder:
”Det er en helt fin ordning denne her, gamle jas.” Han får
hjælp til at åbne bildøren og forsvinder ind på det uhyggeligt
store plejehjem.
Efter denne episode følger vi forløbet tæt.
