05.02.08.
Perfekt dag på stranden.. med undtagelse af, at taxichaufføren, vi havde en aftale med brændte os af. I stedet kører en af hotellets personaler os på stranden og henter os igen kl. 17. Lækkert ikke at skulle gå de 3 km. eller igennem floderne.
Hos manden med de forskellige udflugter, bestiller vi en elefant-safaritur til i morgen. Vi har ikke penge nok, og han siger, vi kan betale resten i morgen, når vi har fået vekslet.
Vi spiser aftensmad på hotellets strand-restaurant. Jens får bøf, Thomas får stort set det samme som dagen før, det hedder blot et andet navn, og jeg forsøger mig med grøntsager i rejesuppe. Alle retter er velsmagende og krydrede.
Til dessert bestiller vi pandekage med frugt og is. Der kommer en rouladelignende tingest ind, som er flot pyntet med chokoladeis til. Dejen er bastant og efter at have tygget os igennem to/trediedele opgives kampen.
Vi går ud til stranden og sidder en times tid I liggestolene, mens stjernerne blinker, musikken spiller I baggrunden, cikaderne synger, og på himlen svæver de røde papirballoner stille afsted. Så går vi hjemad. Der er mørkt på stien og vi møder en mega tudse, der forskrækket hopper ind i græsset, mens vi kvækker som frøer alle mand.
Da vi når vores hoveddør sidder der en mother fucker af en gekko over hoveddøren. Jeg tænker et kort sekund, at det er flot figur, de har sat op over hoveddøren, da det går op for mig, at den er levende. Den er med snoet hale ca. 15/20 cm lang. Jens vil hente apparatet, så vi kan tage et billede af udyret. Selv står jeg bare og hyler. Gekkoen forsvinder hurtigt hen over
loftet og ud i en gemmekrog, da Jens nærmer sig døren. Puuuh.
I morgen skal vi på elefanttrekking så det er op 6.45. Det bliver helt sikkert en spændende dag, og jeg glæder mig meget.