04.02.08.
I dag fungere morgenmads-restauranten. Det eneste vi skal spørge efter er osten.
Kl. Godt 10 har vi vadet over de 2 floder og er nået frem til vores liggestole, der er optaget. Nåh, men så må vi finde nogle andre.
Vi snupper nogle andre , der ligger i skygge fra de store træer, ved den næste lille restaurant, men den ene skal lige fikses.. Den taber det ene ben, og er løs i lamellerne. Det klares af 2 mand og nogle rustne søm.
Jeg får igen massage, denne gang gør det knap så ondt I benene. De kan deres fag de små spinkle kvinder. På madrassen ved siden af mig, flader en mand ud. Han er stor som et bjerg, og selv om jeg ikke kan thai, er jeg ikke I tvivl om, at snakken går om den fede mand. Hende, der masserer, viser med sine hænder til kollegaen, hvor store hans overarme er, og de griner.
Da hun skal trykke ham på skuldrende, springer hun nærmest op på ryggen af ham, og hendes fødder svæver frit i luften. Hun springer de traditionelle vrid af kroppen over, hvilket vist er en klog ide. Jeg ligger på madrassen og smågriner lidt.
Jens har haft dårlig mave, så det er kun Thomas og jeg, der skal have
frokost i dag. Jens nøjes med en cola.
Om eftermiddagen kontakter en ældre mand en af de flotte thaipiger og tilbyder hende at smøre solcreme på hendes ryg. Hun får ham verfet af, og han går fornærmet sin vej. Vi oplever dagligt at europæisk udseende mænd kommer med en thaipige, som bespises med store måltider og drikkevarer i rigelige mængder. Alle mænd er praktisk taget middelaldrende.
I løbet af eftermiddagen blæser det kraftigt op. Der kommer bølger på
vandet, og småbådene ligger i læ under øen. Vindsurferne har kronede timer, og vi andre nyder den svalende vind, mens jeg tænker, at havde vi været I Danmark, så havde vi hørt om den her vind I 3 dage, og der var garanteret også indkaldt ekstra beredskab.
Vi orker ikke at gå hjem og henvender os der, hvor man kan bestille en taxi.
Personalet på strand-beachen forsøger forgæves, at få de taxichauffører, der sidder til at køre os til hoteller, men de lader forstå, at de ikke gider køre så korte distancer. Det ender med at en fra personalet køre os hjem. Han fortæller, at det nok havde været lettere, hvis vi skulle helt til Pan Tong. Flink mand. Han får 100 Bath, selv om han ikke vil have noget.
Bad og af en eller anden uforklarlig grund er vandet omend ikke ok så i det mindste småløbende.
Vi spiser aftensmad på et af de andre hoteller. Ikke en levende sjæl udover 2 personer, der går mens vi venter. Jeg vælger thaimad og er ganske godt tilfreds.
Vi går en runde for at se et nærliggende hotellet. Fantastisk flot og velholdt have med bassiner og gangbroer over vandløbene. Superflot. På rundturen møder vi lige Kong Frø. Han er godt nok stor, og på vej ind på hotellet.
Vi vender hjemad og sidder lidt, på den, for en gangs skyld, gekkofrie balkon og nyder udsigten. Så er det sengetid.
