30.01.08.
Vi vågner op til gråvejr. Tror ved første øjekast, at det er den
tykke smok, der ligger over Bangkok, men nej, det er overskyet
og så åbner himmelens sluser sig. Vandet står ned i stride
strømme, men lige så pludseligt som det begynder, er det ovre
igen.
Vi har bestemt os for at tage til et butikscenter, som hotellets
schuttlebus kører til.
Centret er kæmpestort, og her kan man købe kopivarer af stort
set alt. Vi køber et par cd’ere og venter ½ time på, at de får
lavet dem. Rygning er forbudt indenfor, så vi finder en cafe,
hvor der er servering på gaden. Får en lækker iskaffe, 1 smøg
og slapper lidt af.
Vi går tilbage til butikkerne og kigger på cowboybukser og
håndkufferter. Så melder sulten sig, og vi finder et sted, hvor
man kan få burger.
Man bestiller, og så kommer personalet med maden. Vi
bestiller en burger hver og en cola. Vores undren er stor, da vi
får serveret pommefrites og burgere med varm kaffe og en
kold cola. Det viser sig, at kaffen er til et helt andet bord, men
det opdages først længe efter, den er blevet kold.
Der er en del ældre udseende europæere med unge thaipiger
på restauranten. Utroligt hvad de småpiger kan sætte til livs.
Så køber vi cowboybukser, som lægges op på stedet. Jens
bliver alle vegne kaldt papa. Papa siger de og smiler, mens de
hiver tøjet frem. Vi driller dem lidt og får en del billige grin på
den her bytur.
Vi vil tage skytrain til floden for at sejle til et andet hotel, som
vi måske vil bruge på turen hjem.
At tage skytrain i Bangkok er nemt. Man kigger på planen,
hvor man skal hen og betaler ud fra den pris, der er trykt.
Toget kører hævet over bytrafikken og er en hurtig og nem
måde at komme frem på. Udsigten herfra er fantastisk. Højhus
på højhus. Flotte og fantasifulde. Bangkok er virkeligt
kontrasternes by.
Så når vi frem til flodbåden. Vi opdager, at det koster 2000
bath ( 320 kr.) at ryge der, hvor man ikke må. Og det er stort
set alle offentlige steder.
Båden sejler raskt af sted og er propfuld. Det er ikke tilladt at
stå i det åbne areal bag i båden, men der er stoppet og vi står
som sild i en tønde, hvilket medfører, at en del af os alligevel
står her. Vi ligger til flere gange undervejs for at samle endnu
flere op. Ved den ene af anløbsbroerne står en Thaitilsynsmand.
Hans øjne lyner, mens han råber som en besat, at vi skal gå indenfor. Da ingen reagere straks på hans ordre, bliver han om muligt endnu mere truende, og jeg tænker, at jeg nødigt ville havne i ordensmagtens varetægt hernede. Bliver faktisk skræmt af hans aggressive fremfærd.
Vi får presset os ned i den overdækkede del af båden og kigger
på den livlige sejlads på floden. Her er små både der
transportere alenlange åbne containere med sand og små huse
på. Vi finder ud af, at hele familien bor i de små huse og ser
endog høns gå rundt der.
Man kan næsten høre de små både stønne under vægten. Vi
ser større skibe og de lokale langbåde med en form for piskeris
bagpå.
Undervejs på turen kommer vi forbi Grand Palace og ser kongebådene, der ligger under tag her. Grand Palace tager sig
smukt ud fra vandsiden med alle sine guldbelagte kupler og
spir og de røde tage. Så er vi fremme ved det hotel, vi vil
kigge på.
Vi går lidt rundt. Hotellet er stort og ser oki ud. Vi Sætter os på
terrassen ved floden og får noget koldt at drikke. Så spørger vi
til prisen og bestiller værelser til tilbageturen.
Der er sædvanen tro mange biler, så vi beslutter os til at gå
over broen til den anden side. Osen er kvælende, og det river
godt i lungerne her. Vi fortryder faktisk, at vi har valgt at gå,
for fødderne er også mega trætte.
På den anden side finder vi en tuktuk. Han vil have 1200 Bath
for at køre til hotellet, og Thomas spørger om han tager pis på
os. Vi vil give 400, for vi kan se på kortet, at vi næsten er der.
Han indvilger, og vi kører ud i natten. Vi kører og kører.
Steder, vi ikke har set før, og vi aner absolut ikke, hvor vi er
henne. Efter meget lang tid, gør han holdt ved fortovet, og
straks kommer der en gut og siger, at vi skal betale 2000
Bath.
Thomas forklare straks, at vi har en aftale på 400 for at
komme til hotellet, og at det er mandens eget problem, at han
ikke kan finde rundt. Lidt indbyrdes thailandsk, som man
absolut ikke fatter et eneste ord af, så mumler chaufføren 500
og får straks NONO retur.
Nu kører han stærkt og vi kan se på hans skuldre, at han er
meget sur. Han vender sig og siger 700, men mødes bare af
vores NO. Så er vi fremme ved hotellet. Vi stikker ham 100
Bath ( 16 kr) for den store oplevelse, vi har fået og griner. Uha
hvor bliver han venlig, og vi forsvinder grinende ind på
hotellet.
Klokken er blevet mange pga den store sightseeing, så vi bliver
enige om at spise på hotellet.
Herefter skal der pakkes til afrejse til Lyan Beah i morgen.
