Vi går tilbage ad den smalle trappe, og møder en munk, der sidder i rummet og er ved at dekorere en Budda….i rummet står buddaer på hylder i alle afstøbninger og størrelser på lange rækker.
Vi går tilbage på gaden, og vores plan for i morgen hedder Grand Palace.
Vi har problemer med at finde rundt og da vi stopper for at studere kortet, kontaktes vi af en ung thaier, der fortæller, at hun er studerende og på vej til skole, men at hun da gerne vil hjælpe os. Vi viser hende kortet, og hun forklarer, at Gran Palace er lukket i dag, pga. kongens søster er død, og at der skal være en ceremoni. Hun spørger, om det er første gang, vi er I Thailand og virker sød og interesseret. Hun peger
ivrigt på kortet og spørger, om det er ok, at hun tegner nogle cirkler omkring det, der så er seværdigt. Hun fortæller os, hvilken vej vi skal gå, og Thomas spørger hende, om hun sige, hvor præcist vi befinder os, og hun peger på kortet. Thomas spørger hende, om hun virkelig mener, at vi er der hvor hun peger. Nemlig i den kinesiske by. Hun nikker og fortæller
så, at nu skal hun gå.
Thomas har fattet mistanke og siger, at vi skal den modsatte vej af hendes forklaringer, og at det er en af de mange,
der vil have turisterne ud for at se noget andet. Vi glor målløse og nægter at tro ham, men kort efter dukker en tuctuc op, og manden spørger, hvor han kan køre os hen. Ingen steder, forklarer vi , mens vi takker nej. Et øjeblik efter ser vi, den studerende stige ind i tuktuken, som køre videre efter nye ofre.
Godt Thomas har været her før og kender til svindelnumrene.
Vi går en bid vej igennem en gade, hvor der er buddaafigurer i hver eneste forretning. De fleste af dem er ikke særligt kønne. Her er buddafigurer i alle størrelser og med forskellige håndtegn. Hvem mon der køber al det ragelse? Farverne i butikkerne bærer præg af, at thailændere er glade for kulør på tilværelsen. Man kan vist godt kalde den her gade for den lokale.
Fortovene er tæt på forhindringsløb og bestemt ikke egnede for handicappede. Den del af fortovet, der ikke er spærret af varer er til gengæld umulig at gå på pga manglende fliser og
store huller..
Stanken fra bilerne er ulidelig. En del af thaierne bærer maske, og jeg skuler lidt misundeligt, da vi går ned ad den smalle gade. Det vrimler med osende knallerter, og jeg har aldrig i hele mit liv set så mange knallerter, som der er i Bangkok. Vi ser undrende på hinanden, og fatter ikke rygning er forbudt alle steder, når man ser den tykke smoke. Der var nok andre, og mere relevante steder, man kunne sætte ind med
hensyn til at mindske dødelige sygdomme. Nå men den her all around the world kampagne mod rygerne er åbenbart gået klokkerent ind!!'
For enden af gaden er der en kanal med en bro over og lige før broen er der et torv med bænke, hvor vi stopper op for at hvile lidt og drikke en cola. På en indhegnet grøn plet midt i kaos, står en buddafigur, som en præst velsigner, imens han vifter med røgelse og messer.
Jens og jeg står lidt og kigger og bliver efter kort tid kontaktet af en nydelig ældre udseende mand med en mappe under armen. Han spørger høfligt, om vi ved, hvad det går ud på og forklarer venligt om ceremonien. Han vil også gerne vide, hvor ofte vi går til den slags ceremonier i Danmark.
Han spørger om vi har været her før, om hvor vi skal hen, og om vi har et kort. Vi går tilbage til Thomas, der sidder på bænken, men da vi spørger om at få kortet, påstår han gud døde mig, at han ikke har noget. Efter lidt målløshed og rådvildhed fra vores side forsvinder den venlige herre, og Thomas når lige at sige plattenslager, da han stiger ind
i tuktuken med sin mappe og kører bort.
Så når vi Grand Palace. Udenfor sidder mange Thailændere. Vi kontaktes af op til flere, der tilbyder taxi osv. Vi får også her at vide, at der er lukket på Grand Palace pga. en ceremoni, men at de kan foreslå andre og rigtig store oplevelser.
Thomas nægter dog at opgive, nu hvor vi står lige udenfor muren til den store tempelby. Han har prøvet det her før og fortæller, at det tog ham 3 dage at komme ind pga bortforklaringer, så han vil ikke tro på det, før det er officielt bekræftet af en vagt.
Vi spørger et par vagter ved Grand Palace, der fortæller at indgangen er den modsatte vej og rundt om hjørnet, hvor vi i rundkørslen modtages af 3 kæmpeelefanter, der står som skulpturer her. Meget flot syn.
S
Så er vi inde. Grand Palace er pivåbent for turister!!
Vi må ikke have bare ben og arme, så ind bagved og hive de lange bukser frem og blusen, der dækker skuldrene.
Grand Palace er et fantastisk syn. Et hel tempelby, hvor det ene tempel er flottere end det andet. Templerne har guldkupler og tårne. Nogle er lavet med porcelænsblomster og figurer. Det er simpelthen utroligt flot, og ikke noget, vi har oplevet nogensinde før.
Vi suger til os og prøver at printe alt det flotte ind i hjernen. Vi ser templerne udefra og indefra. Fantastiske mønstre og farver. Fantastiske små detaljer alle vegne. Drager, der snor sig op ad gelændrene, mens kæmpestore figurer holder vagt.
(se Billeder)
Når man skal ind i templet, skal man stille skoene udenfor. Der er hylder til sko, og på sedlen står der, at det er på eget ansvar. Jeg tænker om det bliver muligt at finde sine egne sko igen i det her kaos. På bare fødder lusker vi rundt og ser kroningssalen og smaragdbuddaen, der er en fantastisk figur. Ikke så stor, men meget smuk.
Det bliver til rigtig mange kilometer gåtur og en på opleveren.
Udenfor i haven, er der vandløb, og træerne er klippet i alle mulige faconer mens forskellige krukker og blomster pryder haven. Efter nogle timer på Grand Palace, går vi ud. På den modsatte side er der et grønt areal og vi finder et svalende træ midt på græsplænen.
Vi sætter os her for at drikke en cola, og så kommer der en Thailænder og spørger os om, hvor vi er fra, fortæller at han synes, vi skal se dit og dat. Vi tror, han er chauffør på en af de store turistbusser, der holder i vejkanten. Det viser sig, at han også er en af dem med en tuktuk.
Pludselig åbnes der for vandingsanlægget på græsplænen, hvor vi sidder, og vi får lige en svalende dukkert, mens vi springer grinende op. Så får vi snakket os ud af tuktuk-mandens lommer. Bevæger os over gaden til endnu et tempel for at finde den liggende buddha. Det er ikke den samme intensitet, vi oplever dette tempel med, for vi er
trætte og varmen er stejende. Vi stiller skoene udenfor templet med den liggende budda, bevæger os indenfor til et imponerende skue. En budda i guld på 5 m i højden og 30 m. i længden. Hans fødder er store som bjerge, og på fodsålerne er der dekoreret med perlemor i mange forskellige figurer.
Fantastisk figur.
Der er en underlig lyd i salen, næsten som små klokker.
Vi finder ud af, at det er nogle metalstykker, man kan købe. De skal lægges i krukkerne, der går hele vejen op langs væggen, for så vil man blive velsignet af lykke og held. For enden af buddaen står en af de orange munke. En ældre herre med en stav i hånden.
Da vi har set buddaen, er vi svedige og trætte. Vi tager en tuktuk hjem. Det støjende uhyre bevæger sig igennem den heftige trafik og oser helt vildt. Farten er vist maksimal for udyret, og bilkøerne er en tuktuk ligeglad med. Det duver og svejer, når chaufføren bevæger sig ud og ind imellem bilerne. Han har mange forslag til, hvad han synes, vi skal se, men vi skal bare hjem til hotellet. På bagsiden af hans sæde står der et skilt med rygning forbudt. Vi griner og spørger, hvorfor skiltet står her, men hans engelske er begrænset til
få ord.Vi kører igennem den gamle del af byen, hvor vores hotel er beliggende i en af sidegaderne. Der er gang i de mange gadekøkkener langs vejen hjem, og osen fra thaimaden blander sig med smoke og krydderier.
Så holder vi udenfor vores hotel. En oase midt i det gamle Bangkok.
Vi kan nå at komme en tur i swimmingpoolen. Får lidt koldt at drikke og ligger her et par timer.
Så er der bad og omklædning. Vi bestemmer os for at spise aftensmad på en af hotellets restauranter. En italiensk, hvor der er levende musik fra en musiker med guitar. At bestille mad er et kapitel for sig. Hver gang vi siger 3, får vi 2. Det skal derfor gentages mange gange og vi lytter nøje efter, når servetricen gentager vores bestilling. I thailand er kulturen nemlig, at man siger ikke, hvis man ikke har forstået. Det betragtes som flovt og ens egen skyld. Dette kommer vi til at opleve mange gange på turen.
Aftenen slutter i den hyggelige atmosfære på restauranten.
