16.02.08.
Tidligt oppe. Morgenmad, der atter denne morgen er ok. De nye
personaler klarer opgaven fint. Vi tjekker ud og sidder i lobbyen og
venter på at blive kørt til lufthavnen kl. 11.45. Vi har ringet til det
hotel, hvor vi har booket værelser først, det ved floden, og sagt, at
vi ikke kom alligevel og at de skulle aflyse chaufføren, der skulle
hente os der. Vi vil bare tage en taxi.
Jeg får lige et kram af den ene af pigerne og når lige at tænke, at
det troede jeg ikke, de brugte.
Så er det af sted. Flyet går planmæssigt og er samme type som på
udturen.
Vi lander kl. 15.30, og hvem mon står der med et skilt mr. Larsen?
Hmm de fatter ikke en meter. Vores kuffert er blevet beskadiget, og vi får udfyldt papirerne på 1 stk. defekt bagage.
Så forklarer vi chaufføren, at vi har aflyst vores først bookede hotel men at han gerne må køre os til det nye hotel Rembrandt. Det vil han gerne.
Vi betaler 1100 bath for turen og ankommer til Rembrandt, et hotel
med stil.
Vi modtages af kuffertportører og venlige receptionister der
forklarer, hvordan tingene fungere på hotellet. Der udleveres
nøglekort og vi suser op på 21 etage.
Super lækkert rum med minibar, køleskab og lækkert badeværelse.
Efter ½ times hvil er det af sted til skrædderen for at få taget mål til
bukser og skjorter. Skrædderen kan dansk, og skal faktisk af sted
næste dags morgen til Danmark, hvor han har en forretning. Jens
får taget mål til bukser og skjorter, Thomas til bukser, jakkesæt og
skjorte. Prøven af tøjet bliver mandag kl 11 for færdigsyningen.
Herefter er det optikeren. 3200 for et par briller med flerstyrkeglas
og solbrilleeffekt. Vi vil lige tænke over det.
Så går vi en tur på Sukkemin Roat. Finder en italiensk restaurant,
hvor vi bestiller pisa.
Denne del af byen er anderledes end der, hvor vi først boede.
Høje skyskrabere klemt ned mellem de små usle huse. Tiggere, der ligger på gaden og ser elendige ud. Jeg prøver at fortrænge dem. Vi bliver fortalt, at det ikke er indbyggerne i Bangkok, men folk fra Burma, der ligger her på gaden og tigger.
Ledninger og kabler til strømmen ligger næsten på jorden. Hmmm,
de er ikke kede af det her.
Hjem på hotellet.
