17.02.08.
Dagen i dag skal bruges til at se et af de store
butikscentre. Vi spiser først morgenmad i den store
morgenmadsrestaurant. Her er alt, hvad hjertet begærer.
Ganske anderledes end i Lyan.
Efter morgenmaden, tager vi skytrain til butikscentret
World Trade Center.
Centret er hypermoderne og fuld af store flotte
forretninger med mærkevarer. Her er alt, hvad man
kan drømme om.
På torvene er der optræden af musikgrupper. Nogle,
der spiller trommer i stil med den danske gruppe
Thomas handler forskelligt sportstøj. Han køber en sød
kjole til Marianne og et armbånd. Jeg får et fint
armbånd med øreringe og får også lavet kunstige
negle. Wouw med perler og sten på. For første gang i
mit liv har jeg lange negle. Det ser flot ud, men er lidt
besværligt.
Udenfor centret er der springvand og fra fortovet
kommer der damp op af fliserne. Lige noget ungerne
kan bruge.
Vi har regnet med, at det tager 3-4 timer, men vi er
først hjemme fra shopping kl 17.30.
Puha en hård dag for både fødder og shoppegen.
Så lige 1 times hvile og badetid og så ud og spise.
Vi spiser på en italiensk restaurant. Jeg får en lækker
minestronesuppe, Thomas vælger Pizza og Jens en
spagetti Bolognese.
Vi sidder der ikke så længe, for myggene er ved
Så er det tid til fodmassage. Min massør diskuterer lige
med de andre mht min ankel, som stadig er hævet. Jeg
har fået en knude på skinnebenet, og den maser hun
godt med.
Jens har sit eget sjov ude på gaden med thaipigerne.
Han får lige lidt massage på sin højre
arm/skulder..gratis..og så tilbyder han en af pigerne
massage. Hun hyler op. Byens ene af 2 elefanter
kommer også lige forbi, og papa bliver spurgt om at
støtte elefanten med at købe en pose brød. Hmmm.
Hvorfor fa’n skal elefanten ha’ brød, når den bedre kan
lide bananer, og hvad hjælper en lille pose brød mod de
250 kg. sådan en kæmpe skal ha’ dagligt?
På vej hjem til hotellet aftaler vi med en af de tiggende
taxi-chauffører, at han skal hente os i morgen kl 22 til
lufthavnen. Han går med til at køre derud for 400 bath
og vil komme med en stor bil.
Vi nupper lige elevatoren op til 25 etage og går ud på
balkonen for at nyde udsigten over Bangkok by. Flot
syn med alle lysene over byen. På denne etage ligger
den indiske restaurant. Der står også en del indere med
deres turbaner. Rækværket har en begrænset effekt,
hvis man skulle få olyst til at springe.
Så går vi tilbage til værelset og snorksover.
18.02.08.
I aften skal vi rejse hjem. Vi pakker kufferten, inden vi går ned og spiser morgenmad. Udtjekningen er kl 12.
Det er også i dag, Jens og Thomas skal prøve tøjet, inden den endelige syning. De skal være der kl 11 og hos optikeren kl 10.30, hvis Jens vil have de nye briller.
Vi bliver færdige med morgenmaden. Går ned for at se, om der er åbent, men der er lukket i butikkerne.
Vi går tilbage til hotellet og spiser morgenmad endnu engang.
Så går turen til optikeren, hvor Jens bestiller briller, der skal sendes til Danmark efterfølgende. Tøjet tilrettes og passer faktisk bortset fra Thomas’s jakke, der skal gøres længere. Vi kan afhente det hele kl. 18. Jeg finder noget stof, som jeg synes er flot og ærgre mig over, at jeg ikke så det første dag. Køber 2 meter for den formidable sum af 100 kr. Jeg vil lave en nederdel af det.
Så går vi tilbage til hotellet, tjekker ud og klæder om til badetøj og går i swimmingpoolen.
Her bestiller vi senere frokost. Jens og jeg får en burger, mens Thomas vil have en mikset salat.
Da den miksede salat kommer, er den mikset med grøn og rød salat. Ikke just det, vi forstår ved mikset salat.
Thomas fortæller, at han ikke vil betale for salaten pga at der hverken er tomater eller oliven i. Tjeneren siger, han kan hente nogle, men Thomas forklarer, at han har mistet appetitten, så han kan bare fjerne det fra regningen.
Tjeneren vrænger lige ansigter, da han går hvilket får Thomas til at tænde helt af. Han render efter den lille lort og beder om at tale med chefen. Det lykkes til sidst og her forklare han, at det ikke handler så meget om regningen men om måden, tjeneren behandler folk på.
Han får en undskyldning af chefen og tjeneren får lige en skideballe.
Vi ligger her ved swimmingpoolen og suger de sidste indtryk til os. Solen er væk bag bil-og knallert-os, men der er 32 gr. Og varmt. På bygningerne rundt omkring, kan vi se håndværkerne bevæge sig som fluer rundt i stilladserne. Her er ingen stor arbejdssikkerhed. Til gengæld er der frit fald fra 20 etage, hvis man skulle være uheldig.
Vi bestiller en drinks. Jeg får en Bodybuilder, som er jordbær med yoghurt, Jens får en med banan og vanillieis mens Thomas får en med banan og proteindrik. Smager vidunderligt. Solen titter lige frem bag et af højhusene som en sløret ildkugle.
Så nærmer kl sig 17.30 og vi skal lige i bad og ud for at spise. Badet er i et dertil indrettet rum for gæster, der er booket ud. Meget fine forhold med sæbe og shampoo.
Vi går forbi taxaholdepladsen og spørger til vores aftale, men chaufføren er der ikke, og de andre fortæller, han har fri i dag. Lang næse til os. Vi laver en aftale med en af de andre.
Prøver at finde en restaurant, men ender med at spise på hotellet ved swimmingpoolen. Vi får alle spagetti Bolognaise og det smager himmelsk. Muskittoerne sværmer om Thomas.
Vi har købt en lille kjole til naboens pige her på falderebet. En bedårende 2-delt kjole med flæser og små stropper.
Efter middagen skal Thomas og jeg lige have den sidste fodmassage. Jens vælger en klipning i samme butik. De her thaikvinder er gode til at multitaske.
Kl. er nu 21.30 så der er ½ time til afgang til lufthavnen. Vi klæder om til lidt mere vinterligt tøj og lider i stilhed i denne tropevarme aften på 28 gr.
Kl. 22 venter vi på vores taxi. Den kommer aldrig.
Vi venter 10 min., så kontakter Thomas taxaselskabet, der nu vil have 600 Bath for at køre os. Da vi er ved at være i tidsnød, acceptere vi det. Der kommer en bil, hvor vores kufferter skal mases ned og den sidste stå på førersædet. Klappen kan ikke lukkes og bindes fast med en snor.
Vi når den Internationale lufthavn og chaufføren forklare, at han ikke kan sætte os af ved den korrekte terminal pga politiet, der står og fløjter.
Vi betaler ham med 1000 bath, og han giver 100 retur, hvortil Jens beder om flere. Så lemper han yderligere 120 bath og fortæller, at han ikke kan veksle. Jens er sådan set ligeglad. Thomas siger, så veksel ved en af de andre. Fornærmet lusker han af. Kommer tilbage og giver os nu de 400 bath tilbage, som vi skal have. Svindler af karat.
Vi går ind i lufthavnen, der er stor. Rigtig stor. Indtjekningen forgår hurtigt og let. Der er ikke de store dikkedarer her. Ved siden af os atår en dame, der er blevet velsignet med en gekko i bagagen, hvilket hun ikke er udpræget glad for. Jagten på dyret går ind, men det lykkes den at forsvinde.
Efter indtjekningen mødes vi af moderne og flotte mærkevarer butikker. Vi kigger på en taske af den lille sum 5000 danske kroner. De må da have ædt noget, de ikke kan tåle!!
Midt i forretningshallen står en megaskulptur, der forestiller thaiere og en drabelig drage med 3 hoveder. En farverig og flot skulptur, man ikke glemmer sådan lige med det samme.
Nå men vi bliver gennet ned ad en trappe til indtjekning. Her er ingen muligheder for at købe noget som helst. Tørstige er vi bare.
Jens og jeg leder efter et rygerum. Vi finder et rum, hvor røgen står som tyk gul suppe i æteren. Luftrenser og ventilation fungerer ikke pga snavs.
Vi bliver hurtigt færdige med at ryge og går til indtjekningen. Vi prøver at få opgraderet vores billetter, men der er kun 2 sæder, og de er forskellige steder, så det opgiver vi. Vi går ombord kl 23.45.
Planmæssig afgang kl 00.25 udskydes. Foran os i flyet sidder en familie med 2 små børn. Den mindste på 2 år er ikke kun grædende, men faktisk vildt hysterisk. Han skriger og sparker og skruer sig op til tårnhøje højder. Ingen forældre prøver at dæmpe ham.
Han skriger i næsten 2 timer og jeg er ved at eksplodere.
Vores afgang er forsinket 1 hel lang time denne nat, og ungen holder først kaje lang tid efter, at vi er kommet i luften. Flyvetiden er beregnet til næsten 12 timer. Jeg sukker lidt.
Vi får serveret varm mad her kl 01.30 – æd det, hvem der kan, det er ikke mig. Endelig falder der lidt ro på, vi nupper en af Thomas’s sovepiller og sover ca. 4 timer.
Den lille hystade vågner ind imellem og begynder sit skrigeri igen. Af en eller anden årsag, går mine tanker til den 3-hovedet drage i Bangkok lufthavn.
Kl. 07.15 lander vi endelig i Kastrup. Jens daffer ud for at hente bilen, mens Thomas og jeg venter på bagagen. Båndet er tomt, og en sur mand fortæller, at vi skal melde den savnet. Pludselig ser vi på et andet bånd, vores kufferter fise rundt sammen med de øvrige kufferter, som en masse andre også mangler. Jo fint system i Kastrup.
Vi kommer igennem tolden uden problemer og sætter kursen mod Annisse efter 23 dage med oplevelser ud over det sædvanlige.
