Vi boede på landet. Køer i baghaven og marker så langt øjet rakte.

Den mest fornuftige fodtøjs-beklædning til vores på dette tidspunkt 2 drenge,var træsko, som for øvrigt var meget brugt på dette tidspunkt.

​

Evige formaninger om at smide træskoene inden de kom ind, førte til følgende episode.

​

Fredag var store-handledag. Her kom far tidligt hjem, og vi kunne alle køre med i bilen de 5 km. Der var til nærmeste forretning.

Forretningen var en stor brugsforening, på det tidspunkt Danmarks største.

Vi fattede en vogn, og ungerne løb i forvejen for at kigge på legetøj, som brugsen havde en stor afdeling med.

Nu tager det jo lidt tid at handle ind til en stor familie, og da vi endelig når tilbage til legetøjsafdelingen, finder vi vores knægte i færd med at undersøge legetøj, men uden fodtøj på.

​

”Hvor pokker er jeres træsko nu henne” lyder det vredt og opgivende fra mig.

Svaret kommer prompte: ”Jamen de står da udenfor døren”

Ganske rigtig. Udenfor brugsforeningens dør står pænt og på lige række 2 par små træsko.