top of page
englepiger

Trylleri.

Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg trylle vinteren om til sommer.
Trylle en lille stribe lys ned i vennernes lommer.
Fugle der synger, fasaner der skræpper, sommerfugle der flakser,
rundt i en have, hvor roserne blomstre, og brombassen klodset bakser.

Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg trylle det job. Jeg har mistet tilbage.
Trylle et utal af glade, smilende, sorgløse, smukke dage.
Kærlige venner, gode bekendte, med masser af tid til at nyde
et samfund, hvor alle bekymre sig om kun det bedste at yde.

Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg trylle alt det sorte til hvidt.
Trylle et kærligt kram til dem, jeg ikke ser så tit.
Duftende blomster, kridhvide strande, lidt brus på det store hav.
En skov, hvor træer stod lysegrønne og harpiksen glimted’ som rav.

Hvir jeg kunne trylle, så ville jeg trylle de varmeste minder frem.
Trylle, at dem der er så alene, kun ville huske dem.
Solskin, der glitre, lidt dug på en rose, strø sølv fra et måneskin,
der blinker i vandet, når det er aften, et kærligt kys på din kind.

Hvis jeg kunne trylle, ville jeg trylle sygdom, elendighed væk.
Trylle de grimme ting kun var skrevet med usynligt blæk.
Latter og smil på hver eneste læbe, fred og fordragelighed.
Men jeg kan ikke trylle, så det må blive derved.

Lisbeth 23.01.07

© Copyright
bottom of page