Tisvilde Hegn.

Tunge skyer på en sommerhimmel.
Bølgebrus med snehvidt hår.
Vingeslag, fra måger der lyver,
rammer blidt blødt – mit hjerte slår.

​

Vandretur langs strandens mange klitter
”Bjergbestigning” i den våde skov.
Fuglesang i fyrretræers toppe.
Og en fluesvamp, der rødmer flovt.

​

Selv med de tunge skyer på en himmel,
er der højt til loftet, hvor vi går.
Duften af de mange våde græsser.
Mon de mærker, mit hjerte slår?

​

Her går vi, og holder i hånden
Standser i et favntag og et kys.
Underligt at regnens våde skyer
indeholder tusind’ stjernedrys.

​

Når du holder om mig ganske stille,
mærker jeg mit hjerte drejer rundt.
Du behøver ikke sige noget
for jeg ved, du ikke vil mig ondt.

​

Her er vi, og vi er helt alene.
Dig og mig, midt i naturens skød.
Et sekund af evighedens fanges,
du har tændt begærets varme glød.

​

For en stund er det os to, det gælder.
men virk’ligheden står og banker på.
Derfor smutter tiden, vi har stjålet
af sted, forsvinder op i himlen grå.

​

Langsomt vandre vi igennem skoven,
ser de sorte sommerskyer gå.
Hører måger over oprørt vande.
Mærker, hvordan hjertet det kan slå.

​

Lisbeth 2004