Sorg.

​

Mørket sænker sig over mit sind

gør mine tanker sorte.

Glæden, der bankede på, ville ind,

den er pist væk og borte.

​

Jeg kigger efter mit gamle jeg,

men ved ikke, hvor jeg skal lede.

Det triste er blevet en del af mig,

jeg føler aldrig glæde.

​

Dagene sniger sig langsomt afsted,

dræbende, ensomme dage.

Jeg tænker her i min ensomhed,

jeg vil ha' glæden tilbage.

​

Men glæden, den er som en lille fugl,

der lige nu er forsvundet.

Jeg håber, jeg finder den i sit skjul,

at jeg vil få glæden fundet.

​

Tanker, følelser, længsel og savn

flyver på sukkenes vinger,

holder mig fast i sin kvælende favn

spundet af fortidens minder.

​

Bare jeg een gang i livet fik lov

til at høre, hvad du selv mener.

synes du egentlig al den sorg,

er noget, som vi 2 fortjener?

​

Lisbeth 2000

​

​