
Lav sjov med Sæbebobler.
Du skal bruge
½ L. vand
2 spsk. glycerin
1 dl. Fary opvaskemiddel
Piskes sammen i en skål. Underholdning til lang tid.
Proff. sæbebobler.
kalkfrit vand
1 liter
Sulfo (Yes ultra)
½ Deciliter
Glycerin 1 spiseskefuld
Vejledning.
Hæld vandet i en spand. Tilsæt glycerin og rør grundigt rundt med et piskeris. Tilsæt sulfo og rør i blandingen igen. Hvis du kan holde dig fra boblevandet et døgns tid, vil du opleve at det bliver bedre med alderen. Når det har fået en tyk mælkeagtig konsistens er det perfekt til store bobler.
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket sulfomærke, der anvendes. Sæbeboblernes Verden anbefaler Yes Ultra. Forsøg ikke med de billigere sulfomærker - det kan ikke betale sig. Det virker bare ikke. - Gamle opskrifter med brun sæbe frarådes på det kraftigste!! Brun sæbe er ætsende og derfor sundhedsskadeligt - desuden virker det ikke til store bobler.
.
Vand
Vand er hovedingrediensen og kan i Danmark variere i hårdhedsgrad. Blødt vand er at foretrække til sæbebobler. Hemmeligheden ved det perfekte boblevand er .... vandet. Det bedste vand er destilleret vand, som bla. kan købes i Matas. Næstbedst er kogt vand eller regnvand. Bruger du kogt vand eller vand fra hanen, så benyt det medens det stadig er varmt.
Glycerin
For at få stabilitet i boblen bruger man glycerin. Endelig ikke for meget - så "skvatter" boblerne sammen. Er du kommet til at hælde for meget i, kan blandingen reddes ved et par dråber spiritus i vandet. Forsøg dig frem. Glycerin kan købes på apoteket, i Matas og i større supermarkeder. Spiritus kan købes ... de fleste steder.
Vejret
Vil du lave store bobler der svæver højt og længe, skal du gøre det på en højtryksdag.
Det virker ikke!!
Jo, det gør det! Hvis du har fulgt opskriften ... Som regel er det glycerinen, der giver problemer. Brug hellere for lidt end for meget. Og så SKAL glycerinen blandes godt med vandet. Redskabet er også vigtigt. Jo større overflade - des større bobler.
Tips & Tricks
Udvælg dit boblested med omhu
Sørg for ikke at lave bobler i nærheden af farlige steder. Børn kan blive fristet til at følge efter sæbeboblerne. - Og en sjov leg for dig kan vise sig at være farlig for ungerne.
Gør omgivelserne smukkere
På campingferie, bådferie (bobler over Storebælt), i sommerhuset.
Efter fyraften på altanen ...
Bobler og nypudsede ruder
Glycerinen efterlader grimme pletter, der dog kan fjernes nemt ved vinduespudsning
