Nytårsløjer.

​

Nytårsaften var opfindsomhedens aften for ungerne. Forstået på den måde, at

de godt vidste, man kunne lave løjer, men at løjerne ikke måtte have karakter

af chikane og ødelæggelse af andre menneskers ting.

De brugte juleferien på at planlægge løjerne til netop den forestående

nytårsaften.

​

Et år var det et voldsomt snevejr. Det startede med at sne allerede om

morgenen, og da vi nåede aften, var der en stor pæn portion dejlig nyfalden

sne.

​

Netop dette år, skulle naboen holde nytårsaften ude, hvorfor ungerne havde

besluttet sig for, at det nu var deres tur til at få lavet lidt løjer.

Da nu nyfalden sne er uimodståelig og kalder på trangen til at lave snemænd,

blev der lavet en pæn lille snemand i indkørslen og en lidt større ved deres

hoveddør.

Snemændene blev udstyret med kuløjne, gulerodsnæse og stod der i

frostnatten og glitrede smilende til dem, der kom forbi.

​

Næste dags morgen blev jeg ringet op af en meget vred nabo, der med

skinger stemme meddelte mig, at hun absolut ikke syntes ungernes spøg var

morsom.

Efter lang tid, hvor hun luftede sine frustrationer kom mit spørgsmål så:

”Hvorfor kørte du ikke bare over snemanden? Den var jo ikke større, end at

bilen kunne vælte den”

Der blev meget stille i røret, hvorefter hun meddelte mig, at det havde manden

faktisk også sagt.

Tja, jeg syntes, det var en uskyldig spøg, at man blev hilst velkommen hjem af

en snemand, men lærte ved den lejlighed, at når sprutten går ind, så kan selv

små problemer nogle gange vokse sig til dimensioner af afskyelige snemænd.