Græske anekdoter og myter.

 

En ung græsk mand, der hed Dionyses, vandrede rundt i bjergene for at søge efter noget, der kunne bringe lykke til hans landsby.

Han så en lille plante, som han aldrig havde set før, bøjede sig ned og tog den forsigtig op. "Den vil jeg tage med hjem", tænkte han, "for måske kan den blomstre og dufte skønt, så alle bliver glade".

Han kiggede sig omkring for at finde noget, han kunne opbevare planten i, mens han gik videre.
Lige i hans nærhed, lå en død fugl, og han tog det ene fugleben og plantede planten heri.
Mens han således gik videre voksede planten sig hurtigt større, og den unge mand måtte atter lede efter noget at plante planten om i.
Under en træstub, fandt han en knogle fra en død løves ben, og han plantede straks planten om i denne.
Fortsatte sin vandring, mens planten ivtigt voksede sig større og større.
Den unge mand besluttede, at han hellere måtte vende om og få plantet den nu meget store plante i landsbyen, inden den blev for stor til at bære. - Endnu engang måtte han se sig om efter en større knogle til at plante planten om i. Han fandt en knogle fra et æsels's ben.

Nu bagav han sig hurtigt hjemad, hvor planten blev plantet på en solrig plet i landsbyen.
Landsbybeboerne kiggede undrende til, da planten begyndte at blomstre med nogle blomster, de aldrig havde set, og deres undren blev afløst af måben, da blomsterne blev til små frugter. Hurtigt fandt man ud af, at frugten kunne presses og bruges til drikkelse. Derfor udråbte de Dionyses til vinens Gud.

​

​

Moralen er:
Drikker man et glas vin, bliver man let som en fugl.

Drikker man to glas, bliver man stærk som en løve

Drikker man tre glas, bliver man dum som et æsel.

​

​

​

 

 

 

På Kreta havde de en meget from præst, der afgik ved døden.
Samtidigt afgik buschaufføren Niklas fra den lille landsby også ved døden.

Oppe hos Skt. Peder stod de derfor og ventede på at blive lukket ind. Nu var Skt. Peder en omhyggelig mand, der ikke bare lukkede hvem som helst ind, uden at vide, hvilke bedrifter, de havde udført i livet. 

​

Skt. peder spurgte derfor buschaufføren, hvad han havde lavet af gode ting i livet. Niklas svarede, at han havde kørt for befolkningen i bjerglandsbyerne, så de kunne komme ned og handle i kystbyerne.
"Kom du bare ind så", svarede Skt. Peder

​

Nu var det præstens tur til at forklare sig. Han fortalte, hvordan kirken var fuld, hver gang han havde gudstjeneste. Jo han mente jo nok, at han havde udført noget godt i livet ved at være en from mand.

​

"Desværre", sagde Skt. Peder. "Jeg kan ikke lukke dig ind".

Præsten blev forbløffet og vred og råbte:"Hvordan kan det gå til, at en simpel buschauffør kan komme ind i Edens Have, mens en from præst må gå igen".

​

Skt. Peder kiggede på præsten med sine venlige øjne og svarede: " jo ser du. Hver gang du har Gudstjeneste i kirken, så sidder befolkningen enten og sover eller tænker på alt muligt andet - men når Niklaes kører ned ad bjergene, så be'r alle til Vor Herre".