Vintergækker og krocus i flor,
miraklet jeg ikke kan fatte.
Hvordan kan de spirer i stivfrossen jord
og stå her, som forårets skatte?

​

Solsorten fløjter sin elskovssang
i solskinnets sidste gløder.
Stroferne gentages gang efter gang
besvares af dem, han møder.

​

Forårssolen har varme med,
så istapper bliver forkølet.
Det pipler og risler fra hvert et sted.
Kong Frost har for længe nølet.

​

For prisen han må betale er stor,
vi vidste, det måtte komme.
Hans kolde ånde må slippe vor jord,
når foråret slår på tromme.

​

Grenene strutter af liv og saft
der stiger til træernes kroner.
Det er som em en usynlig kraft
slår takten til forårets toner.

​

Foråret spiller en smuk symfoni
til blomster, træer og fugle.
Bringer betagende, skøn harmoni
ind i min hjertekugle.

​

Lisbeth 1997