Manio-Sind?

​

Du siger, jeg har mani-sind, men du har intet fattet,

for du er både døv og blind, du ven, jeg engang skattet.

for er man ven er nærhed det, der bærer kendetegnet.

Til nærhed er du helt rigid, inkompetent, uegnet.

​

Du ser din egen navle og hører egen stemme,

og skulle nogen mene noget andet, kan de glemme.

For du er den, der ved besked om alt, hvad der er vigtigt,

om hvad er ret og hvad er vrang, om hvad der er oprigtigt.

​

De ord, du siger, flyder frit, og siges af et kvaj,

der mener alle visdomsord, er opfundet af dig.

Du deler ud af al din vid, om livets små facetter,

dit eget liv er noget rod, og fuld af grimme pletter.

​

Dit EGO bliver fodret hver gang du, med ren magi,

får bragt dig selv i centrum, den plads, du bedst kan li'

Hvis alle bare lytter til de vise ord, du siger,

og dem, der muligvis kan kritisere bare tier.

​

Måske er du frustreret, eller måske bare dum.

Jeg håber på det sidste, men igen så bli'r jeg stum.

For når jeg ser i bogen under sygelige sind,

er Borderline jo ordet, der bedst kan passe ind.

​

Et ord der rummer egoisme, selvoptagethed.

Et navlebeskuende og egocentrisk stakkels individ.

Der tror, at alle andre blor skal rette ind,

og som for EGNE fejl og mangler virkelig er blind.

​

Har det mon aldrig undret dig, når verden bare venter

på dig, med al din selvindsigt og psykoanalytiske talenter,

du stadig render rundt og prøver på at fange fjender,

at du som femogfyrre -årig næppe kommer længre?

​

Lisbeth 2005

​

​

​