Livsfilosofi

Dengang da jeg var lille,

da ville jeg være stor.

Jeg prøved' med kløgt og med snilde,

at ændre de fastlagte spor.

​

Ja, menneskebørnen' er sære,

ortæller til alle de ser,

hvad de som voksne vil være.

Og håber det hurtigt sker.

​

I ungdommens flagrende lykke

med følelsers vekslende art.

Hvad gør dine livsvilkår trygge?

En ægtemand, det er klart.

Når moderskabet sig melder

med pligter og skrigende små.

For fremtidens gulerod gælder.

Det hjælper, når de kan gå.

​

Med teenage-døtre og sønner,

problemerne er ej så få.

Nej liver var meget skønn're,

dengang de endnu var små.

​

Og pludselig er de flyttet,

har fundet et eget bo.

Den frihed, du tro'de blev byttet,

blev kvælende stille ro.

​

Lidt lykke jeg prøver at vinde,

få indhold og mening dermed.

Jeg bruger 7 år på at finde,

et job jeg kan virke ved.

​

Men arbejde, hjem i forening???

Min hjerne mig spiller et puds.

Kan frihed, hygge og mening

kun findes i eget hus?

​

Jeg kvitter jobbet og tænker,

at nu bli'r det rigtig fedt.

Tænk al den frihed, det skænker,

kan vælge hvor meget, hvor lidt.

​

Forunderligt indrettet menneske.

Jeg savner mit daglige job,

som gjorde mig udkørt og stresset.

Hvad skal jeg nu stille op??

​

Et job får mig til at længes

efter hjemmets befriende ro.

Som hjemmegående er det ret ofte,

kedeligt bare at glo.

​

Jeg tænker - og ser det groteske

i svaret - ved I , hvad jeg tror?

jo, sandhedens piller er bedske.

Jeg vil hell're vær' lille end stor.

Lisbeth 1993