Livet.

Hvad er det dog, der sker min ven?
Mit hjerte hamre og banker.
Min hjerne spinder et hjernespind,
af søde forbudte tanker.

​

Ildfugle flyver igennem min sjæl
gør mig besat og svimmel.
Fører mig, med et vingeslag
op i den syvende himmel.

​

Tænk at få lov til endnu engang
at mærke, hvor blodet kan bruse.
At livet er værd at leve fordi
du gør mig lidt skør og beruset.

​

Følelser vælter op fra mit sind,
noget man tager for giver.
Jeg takker dig, min søde ven
fordi du har givet mig livet.

​

Måske du ikke selv forstår,
den glæde du bringer herhen.
Men omsorg, trøst og søde ord
gør dig til min bedste ven.

​

Lisbeth 2004