Knirkende fodtrin.

 

Knirkende fodtrin i nyfalden sne

Ikke en levende sjæl er at se.

Jeg skutter mig lidt og tænker.

De små bitte fodspor, som jeg kan se

Er det fra børn, der leger med sne?

Jeg lukker døren, tænder et lys og en kop kaffe mig skænker.

 

Jeg døser hen men endnu engang

Hører jeg trin, nu med bjældeklang.

Snefnug synger en snefnuggesang

falder som florlette hvide mirakler,

oplyses smukt af lamper og fakler.

Min indre ro, forstyrret igen af fodtrin og bjældeklang.

 

Glitrende nysne med stjernedrys.

Himlen der funkler af iskolde kys.

Jeg kigger ud og aner

Imellem et hav af uendelighed

Ser jeg det hele, ved jeg besked

En julemand flyver af sted med sine rensdyr og sin kane.

 

Knirkende fodtrin i nyfalden sne

Selv om der ikke er nogen at se

Ved jeg det inderst inde

Nissefolket er atter på farten

Tænk jeg har vist det lige fra starten

Jeg graver det frem, holder fast, barndommens inderste minde.

​

Lisbeth 2003