top of page

Julekager.
Når julekagerne er ædt, og anden er fortæret
Når granen hænger som en pind,
og glimmeret er blegnet .
Når nissen ligger i sin kasse, ham man fik foræret,
Når julen har forladt dit sind,
og omkostninger beregnet.
Når solen hænger som en klud, deroppe på sin himmel
Når det er både frost og slud
og koldt som bare pokker
Når man er trist, humøret sløjt, og udsalg gør dig svimmel
Når virus gør helt rød din tud
og næserne forstopper.
så husk min ven, hver dag der går, er det mod lyse tider,
og alt imens at tiden går,
og vi er vintergnavne.
Snart er den rare tid retur, hvor solsorten han kvidre
vi fyldes glad, for det er vår
kan gå en tur i haven.
Lisbeth 2009
bottom of page