
Hemmeligheden.
Jeg bærer på en hemmelighed,
den befinder sig et hemmeligt sted,
dybt i mine hjertekamre.
Den spinder glæde med sølvertråd
er årsag til latter, årsag til gråd
Er årsag til hjertet hamre.
Hemmeligheden er varm og rund
kærtegner kærligt og blødt min mund
dybt fra mit hjertekammer.
Giver mig lyse og dejlige dage,
kysser mig blidt på min runde hage
når tankerne den rammer.
Hemmeligheden er kold og hård.
Drysser salt i et væskende sår
dybt i mit hjertekammer.
De dage, hvor hemmeligheden gør ondt
forsøger jeg, at dreje den rundt
og dæmpe de glødende flammer.
Hemmeligheden kan ramme mit sind
trylle en tåre frem på min kind
dybt fra mit hjertekammer.
En tåre af sorg og en tåre af glæde,
ingen kan se det, på tårernes væde,
mærke hvornår den rammer.
Jeg bærer på en hemmelighed
den befinder sig et hemmeligt sted
dybt i mine hjertekamre.
Måske engang, under fuldmånens skær
betror jeg dig den, hvis du er her
og kan føle mit hjerte hamre.
Lisbeth 2004