
Har du prøvet det før?
Gik dit hjerte i stå?
Holdt det op med at slå?
og braste din verden sammen?
Har du prøvet det før,
det sorte humør,
hvor ingen kan tage sig sammen.
Svandt drømmene ind?
Blæste væk med en vind?
Og står du blot her i stampe?
Sank livet i grus?
Blev du grå som en mus?
På vej op af sollysets rampe.
Gik solen mon ned?
Tog den livsglæden med?
Og sidder du atter og tuder?
Har tungsind igen
formørket dit sind?
Har lykken igen slået knuder?
Gik lykken itu?
Hvad føler du nu?
Og tror du, der er en skaber?
Hvordan går det til
at i livslykkens spil
er det oftest dig, der er taber?
Er der kaos igen?
Er endnu en ven
føjet til tabenes liste?
Er det mon derfor,
du drukner i sorg?
Er det derfor du kun kan hviske?
Fik du et sår
på den vej, hvor du går?
Og finder du lykkens årer?
Hvordan vil du se?
Hvad bliver det til?
Når livet er druknet i tårer.
Lisbeth 2001