Forår eller hwa?

​

I dag er det surt, nærmest efterår.
Jeg skuler mod ham med det sølvgrå hår
og tænker, er han da forbandet?
For Danmark er snart blevet sumpenes land
er nærmest dækket af regnvejrsvand
fra havet og langt ind i landet.

​

Jeg smiler sødt, imens jeg spørger:

”er det mon muligt at få sit på det tørre
et enkelt solstrejf fordi,
når solen skinner fra himmelen blå,
er der så meget vi alle kan nå.
Vi får faktisk ny energi?”

​

Men gider han lytte, ham der den grå?
Han gør som han vil og lader forstå,
at vi er bedst hjulpen med finner.
Vi stirrer mod himlen hvor vindblæste skyer
dækker det hele – og evighedsbyger
der falder på vores kinder.

​

”Hallo, gi’ os solskin!” råber jeg højt
prøver at fløjte et gadedreng’fløjt
og ignorere det hele.
Men regnen siler i stride strømme
så vi kan bare sidde og drømme
om foråret vi skal dele.

Lisbeth 2008