top of page

Flade stjerner.
Flade stjerner, de kan ikke mase,
stikke hul, igennem dynen brase.
Er blot dem, der giver smukke drømme
og er med til at vort liv forskønne.
Flade stjerner, sendt af rinkenisser
drysser blidt, mens dine øjne misser.
Nynner stjerneglade vuggesange
uanset om klokken bliver mange.
Flade stjerner, er en mangelvare
tit og ofte er det nemlig bare
stjerner med de hårde, gule spidser,
dem der giver huden grimme ridser.
TaaaaaK fordi du sendte flade stjerner
mine grimme drømme straks de fjerner
sørger for, at jeg med smil om munden
sover li' til henad morgenstunden.
Lisbeth 2008
bottom of page