Februarregn.

​

Nu drypper regnen, ja selv fra alfernes hænder.
En regnvejrshilsen, jeg sender til mine venner.
For det er vådt – forneden og foroven,
og bladene drypper i stimer – i alfernes skove,
og fløjten er fuld af vand, så ikke en tone
høres der imellem træernes krone.
En februardag, hvor alt er trist ogvådt,
kan man tænke på alting – både stort og småt.
Mest gode tanker om venskab, der ikke forliser
på grund af lidt vand på træer, huse og fliser.
og fløjten der tier – og alfernes dryppende hænder
kan aldrig forhindre, at vi to er bedste venner.

​

Lisbeth 2010

​