Mod den her tid virker ikke et suk

ej heller fra dybest indre.

For selv om vi ikke fatter et muk

så går det atter mod vinter.

Med hagl og torden og blæsevejr

har sommeren takket af

Den sommer, som vist nok aldrig var her,

var savnet fra første dag.

Det gyldne løv og hvert eneste blad

stråler med ildens farver.

De farver kan faktisk gøre en glad

imens man derude traver.

For selv om sommeren, den var våd

har vi en forunderlig evne.

Når efterårsløvet danser kåd

et lille håb det os levne.

At våren, der kommer til næste år

bliver ganske som vi husker.

Og sommeren, ja som’ren, vi får

med solskin og badebukser.

Et vindstød rammer kinden og slår

så drømmen går i splinter
minder mig om at kalenderen står

og viser næsten vinter.

​

Lisbeth 2011