Han sidder på stolen og kigger – med tanken et helt andet sted.
Han tænker, på gamle dage – på alt det, som han ved besked.
På mor og på far og på tiden
på alt det han ikke forstår.
Hans evner og al hans viden
er druknet i alle de år.
Han sidder med tomme blikke – og øjnene løber i vand.
Han hører de andre sige – at han ikke har sin forstand.
på omsorg og pleje og bare
at passe godt på sig selv –
Hans færden er blevet en fare
for ham og for andres vel..
Han sukker og trækker vejret – mens tankerne tager flugt.
Han husker de gamle dage – hvor alting var lyst og smukt.
På konen der ikke er mere,
hvorfor blev hun egentlig væk?
Han hører det godt nok fra flere,
men tror at de driver gæk.
Han tænker på alle de timer – på børnenes glade leg.
Han ved, uanset hvad de siger – var drengene noget for sig.
Han tænker for sig, i det fjerne,
hvornår at han så dem sidst,
han vrider og vender sin hjerne,
og det gør ham faktisk ret trist.
Han hører den blide stemme – der siger, at nu er der mad.
”Hr Petersen nu skal vi spise – kom sæt dig og vær lidt glad.”
Hvordan kan man føle glæde,
når kødet serveres med mos,
og sovsen er plasktynd væde?
Fra ham falder ingen ros.
Han mærker at skroget værker – han rejser sig for at gå.
Bli’r afbrudt af fuglenes kvidren – noget som han kan forstå.
For tiden står bare stille,
på hjemmet, hvor han nu bor
hvad søren skal han bestille
når verden er udenfor?
Han sætter sig ned ved bordet – og stikker til maden, der står,
spiser med skeen og fingre – alt medens tiden den går.
Fanges igen af en tanke,
ser sig forundret omkring
kender han hende den slanke?
Han lader som ingenting.
Så går han ind på sin stue – skal skiftes, som var han et barn
her mærker han, hvordan vreden – gør ham afmægtig og harm.
Protesten noteres i kortet
så alle mand ved besked
”Hr Petersen sked på skjorten
blev aggressiv, voldelig, vred”.
Han sidder på stolen og kigger – med tanken et helt andet sted.
Han tænker, på gamle dage – på alt det, som han ved besked.
På mor og på far og på tiden
på alt det han ikke forstår.
Hans evner og al hans viden –
er druknet i alle de år.
Lisbeth. 2006