top of page
pige og sinedots

Blæsevejr.

Mørke skyer danser over himlen, vokser op og tumler vildt af sted.
Blæsten spiller på de dybe strenge, suser, så hvert et blad må følge med.

Træerne i skoven brummer højlydt, prøver at give hinanden læ.
Men når blæsevejret raser, rusker det vildt i både folk og fæ.

Tunge regnvejrsdråber på en rude, tegner smukke mønstre, bli’r en bæk
piskes straks itu af stormens vinger, løber ned af ruden og er væk.

Gyldne flammer i heftig tango, løftes op af vinden, hvirvles rundt
Efterårets blade danser ilddans, standser op et kort sekund.

Stormen spiller på de dybe strenge, hyler over by og land.
Roder rundet i havets store gryde, laver skumsprøjt på det vilde vand.

Mørke skyer danser over himlen, vokser op og tumler vildt af sted.
Blæsten spiller på de dybe strenge, suser, så hvert et blad må følge med.

Lisbeth 2004

© Copyright
bottom of page