top of page
en dreng der smager på bagerens kager

Bagerbrød er fantastisk.

Langt fra  byen til indkøbsmuligheder, gør en  tur i byen til et hit,Specielt, hvis den gik forbi den rigtige bager.

Kager var nemlig ikke det, drengene fik mest af…specielt ikke købekager.

En tur til bageren med den mellemste af drengene gav en ekstra gevinst i en  lille 2-årig mands mund.

Mens jeg var optaget af mine indkøb forsvandt den lille terrorist. Ikke at jeg ikke havde prøvet det mange gange før, men denne gang var han helt ude af min synsvinkel.

Jeg lod indkøb være indkøb og vendte mig om for at smutte ud af

bagerforretningen for at lede efter ham.

Lige da jeg vender mig om ser jeg det, som disken skjulte for mit syn.

Den lille bandit er krøbet ind under afspærringen mellem disk og udstilling og står nu i bagerens udstillingsvindue og guffer kager i sig. Han har temmelig travlt, mens en målløs mor og nu også ekspedient kigger på.

Det var svært at holde masken, mens den lille gut blev hevet ind i forretningen med flødeskum om hele munden.

Ekspedienten kvæler grinet og fremstammer, at hun mener, skaden bliver afholdt af bagermesteren, og at det da var noget af et reklameindslag.

Jeg fik samlet mine indkøb sammen og forsvandt skyndsomt ud ad butikken med et fast tag i drengen.

bottom of page