
Anemoner.
I skovbunden står de hvide små feer
med struttende skørter, de hvisker og ler.
Mennesker kalder dem anemoner.
De står og vugger sagte, under træernes kroner.
Men grunden til at de dækker det hele
er en ganske anden, skulle jeg mene.
For under dem lister troldene glade
og maler de grønne bøgeblade
der skal hænges op, når det bliver maj.
Troldene knokler rundt som gale,
for der er mange, de skal nå at male,
så det bliver forår for dig og for mig.
Et forår med magisk lysende blade
åbner sindet, og gør os så glade..
Den magiske puls af en spirende vår
kommer tilbage år efter år.
De dansende feer og malende trolde,
tryller lysegrønt på alt det golde
og solens danser en solskinsdans
i løvet med al sin pragtfulde glans.
Så gå dig en tur og mærk den magi,
som småfolk har lavet – bliv forårsfri.
Lisbeth 2007