Aftenhimmel.

​

Aftenhimlen strækker sig med purpurrøde fingre
maler skyer lyserøde, aftenhimlen flimrer.
Solsorten fløjter sidste sang, fra toppen af haven træ,
inden solen forsvinder helt, og natten bringer læ.
Nattehimlen blænder op for tusindvis af stjerner,
der tændes stille én for én, de nære og de fjerne.
En dekorativ måne, der stråler klart og stille
får i sandhed én som mig, til at føle mig lille.
I et univers af fantastiske ting, som vi knap kender.
Se, der var du, og nu er vi to blevet de bedste venner.
Bølgerne slår, havet bruser og træerne hvisker sagte,
imens jeg står her stille og de gratis glæder betragte.
Jeg sender en tanke til dig i den funklende nats magi
fra Annisse til Rinkenæs svæver, gør dig i søvnen fri.
Drysser stille drømme af de bedste, man kan finde,
fortæller, jeg er kisteglad for at ha’ dig som veninde.

April 07. Lisbeth