07.02.08.
Morgenmad og igen skal der spørges efter basale ting.
Dagen tilbringes i afslappet atmosfære på stranden og hjemkørsel kl 17
Middag på strandrestauranten en kop the og godnat ole.
08.02.08.
Dagen tilbringes på stranden. Vi spiser på den lille restaurant, hvor jeg prøver thaimad.
På stranden opdager vi, at der er nogle flotte muslinger. De
findes i næsten alle farver. Jeg giver mig til at samle dem, og Jens hjælper til. De er svære at få øje på i begyndelsen, som man tror, man har set dem, er de der ikke, men pludselig opdager vi, at de faktisk er levende. Bæsterne borer sig hurtigt ned i sandet, når bølgerne har trukket sig tilbage, så vi skal være ret hurtige for at nå at samle dem.
Efter et par timer ude i solen denne dag, som på forunderlig vis går meget stærkt, er vi lettere skoldet selv med solfaktor 25 . Vi plejer jo at ligge i skyggen under træerne.
Efter hjemkomsten til hotellet, fryser jeg og har ondt i hele kroppen. Jens mener, det er solen, der får mig til at fryse. At jeg har fået for meget på stranden i dag. Jeg skal ikke med ud og spise, så Jens og Thomas går selv. De spiser på den internationale restaurant og er ganske tilfredse med maden. Kl 21.30 og jeg har sovet i alle de timer og har det ikke godt.
09.02.08.
Jeg har rendt på toilettet hele natten. Har rigtig dårlig mave, hovedpine og kvalme. Jens og Thomas spiser selv morgenmad, men samler en bakke til mig med toast og the. Alt er kaos i restauranten denne morgen, hvor der skal spørges efter det hele. Bakken med min mad, mener personalet, jeg kan få i morgen. Thomas mister tålmodigheden og går ud i køkkenet, hvor han
taler med rigtigt store bogstaver. Problemet er bare, at personalet ikke kender de bogstaver. Hverken på dansk eller engelsk.
Pga et eller andet mirakel, kommer min bakke alligevel op på værelset.
Jens og Thomas er gået på stranden og vender hjem kl 17. Jeg har sovet i al den tid og min tunge føles dobbelt så stor pga tørst.
Så går de ud for at spise. Det viser sig, at hotellet har 2 restauranter. En international og så den på stranden. På den internationale kan man få piza og bøffer, på strandrestauranten thaimad. Pga gud ved hvorfor, er der kun én af restauranterne, der holder åbent ad gangen. Denne aften er det den på stranden. Da de ikke har lyst til thaimad, beder de om en piza. Der sker
absolut ikke en dyt. En rum tid efter kommer tjeneren tilbage og spørger, om de har fundet ud af, hvad de skal have. Thomas fortæller hende, at de jo har bestilt en pza, men nu vil de hellere have en bøf.
Det viser sig, at pizaen overhøres fordi hun ikke mener, man kan få sådan en, typisk thai.
Man vender ikke tilbage med et negativt svar, men håber tingene går over. På anmodningen om en bøf, spørger hun alligevel kokken, der siger at det er ok.
Der bliver nu serveret en lækker bøf med en delikat sovs. Drukket 2 øl, for mor sover jo.